onsdag den 29. februar 2012

...grøntsagskasse...?

Se et indlæg som dette ville jeg jo holde for mig selv, hvis acta blev en realitet.

I dag er vist nok dagen, hvor grøntsagsmanden kommer, så jeg skulle have tilføjet skorzonerrødderne fra forrige uges kasse til køleskabet, og i mellemtiden efterlod jeg den tomme kasse på bordet.


Egentlig havde jeg forestillet mig, at når nu Aarstiderne kalder det 'grøntkasser', så er der grøntsager i kassen. Ikke at jeg har noget imod bløde sager! Overhovedet ikke!



Bingo må faktisk slet ikke være på det bord, men hun er så nuttet :3


Mmh... lugten af økologi eller hvad?

Uha, jeg glæder mig til den nye kasse kommer. Det er sådan noget, der gør min hverdag interessant.

Jeg er blevet anbefalet det der, de kalder 'udenfor', så det kan være, jeg skal prøve det engang.

Dengang det var vinter

Hov, jeg har billeder liggende. Så må de hellere komme op her også.

 Næææh - påskeliljer, også kaldet råskeliljer, når jeg ikke kan ramme tasterne

 Næææh - udsigten fra vores køkken igen igen igen

 Næææh - is i fjorden ved Udbyhøj

Næææh - mere is med et skær af Lasses røde jakke i den ene side... nej, han er igang med at lave en fireball, fordi han skal have 100 i destruction

tirsdag den 28. februar 2012

Lidt om politik

Nogle mennesker er liberalister
Nogle mennesker er socialister
Nogle mennesker er fascister
Nogle mennesker er turister
Nogle mennesker er terrorister
Nogle mennesker er ateister
Nogle mennesker er nazister
Nogle mennesker er pacifister
Nogle mennesker er royalister
Nogle mennesker er organister
Jeg er Bingoist

... what?

søndag den 26. februar 2012

Cornflakessmåkager

Nu er jeg sgu ved at være med igen.
Dette foregik i går. Jeg smadrede en dej sammen og ind i ovnen, og så smagte det godt, og jeg har stadig noget dej i køleskabet, som jeg skal have bagt på et tidspunkt. Jeg aner ikke, om småkagedej kan holde sig i køleskabet, men heldigvis bliver man klogere af sine erfaringer. Det er i øvrigt også første gang, jeg har forsøgt at bage småkager.

Det er i grunden genialt. Sukker, smør og cornflakes. Og nogle andre ting. Mine blev selvfølgelig ikke ligeså perfekte som dem på billedet i opskriften her, men jeg er da også bare ligeglad; min stil er nedarvet igennem flere generationer fra min mor til ... mig... Den hedder: le rustik.

 Men de smager godt.

 NÆÆÆH, var det et billede af æblemost fra ryderne, som man kan købe lige her, der sneg sig ind dér!? Ej, jeg ved ikke, hvad jeg skal sige, altså!

lørdag den 25. februar 2012

Kasse!

Vi har jo fået nummer to kasse fra Aarstiderne, og det er snart to uger siden! Jeg er ret sent på den.
Jeg har ikke rigtig noget at berette om den kasse. Den var fin. Her nogle sjuskede billeder af den:



Bingo er lige blevet kaldt en blomsterbitch af Lasse, fordi hun leger teltjagt under min blomstrede nederdel.
Et lille billede skal der til, i tilfælde af, at omtalte kattonage er gledet væk fra nethinden:

Gulerodsboller

Jeg har stadig mange indlæg, som af en eller anden mystisk grund ikke er blevet skrevet, og nu skal jeg have tømt kameraet, så nu kommer der lige nogle indlæg :)

Det er ved at være rimelig outdated, men vi havde nogle gulerødder tilbage fra vores Aarstiderne-kasse, som jeg brugte i en kage og i de her gulerodsboller.
Jeg lavede dem efter brusebadsboller-princippet. Smask det hele sammen om aftenen med koldt vand, ind i køleskabet natten over, og så tyve-tredive minutter i ovnen dagen efter. Sådan laver jeg altid boller. Og så kan man putte i, hvad man vil. Durummel, grahamsmel, græskarkerner, hørfrø, speltflager, havregryn, en gammel gulerod, et gammelt æble, noget kartoffelmos eller kryddersalt, hvis man ikke har andet salt, fordi man fik saltSTEN sidst man købte salt, og man gider ikke rigtig det med morteren, og man gider heller ikke have sten i sine boller.



Yay!

torsdag den 16. februar 2012

En blød sag

Her i huset, som er en lejlighed, har vi en personlighed, som til tider går under betegnelsen "en blød sag".
Lad mig komme med et par hints:

 Det er noget, der kan blive udsat for nederen hvidbalance

 Det er noget, der kan ligge imellem tæpper

 Det er noget, der kan vende blitzen ryggen

 Det er noget, der generelt vender et kamera ryggen

 Det er noget nuttet


 Det er noget, der kan kigge ud gennem en stoleryg - uanset hvidbalance!

 Det er noget flot

 Det er noget med grønne øjne

Det er noget, der kan falde i søvn med snuden ind i en væg.

Og sidst, men aldeles ikke mindst, er det en blød sag!

Hvis du en blød sag gætte kan, 
vil hun i dig måske sætte en tand
Hvis du gætter hendes navn med prikker, 
kan det være hun dig med sin tunge slikker
. . . . .

Squash og gulerodskage

Efter vores vilde fondu-aften, havde vi en masse indkøbte grøntsager i køleskabet, som jo skulle bruges til noget. Vi har stadig nogen. Men en af de her ting, vi havde købt var en squash. Der var næsten en hel en tilbage, og så tænkte jeg eller måske var det ikke mig: "Hmm... Squashkage er nice!" Så jeg besluttede mig for at kreere en squashkage!
Oveni det havde vi stadig nogle gulerødder tilbage fra vores Aarstiderne-kasse, som var ved at blive lidt slimede på skrællen, så jeg skulle finde en opskrift på en kage med både squash og gulerod. En enorm opgave! Hvordan greb jeg det mon an? Ja, jeg har aldrig været kendt for mine evner som metodeansvarlig i en projektvirksomhed, og det er heller ikke så mærkeligt, taget i betragtning, at jeg aldrig har haft et sådant job.
Jeg startede simpelthen med at søge på google! På google fandt jeg denne opskrift. Den er sådan set meget god. Jeg syntes bare, det virkede mistænkeligt, at der skulle 2,5 dl. olie i, så jeg nøjedes med 2, hvilket stadig er lidt i overkanten, synes jeg. Hvis jeg skal lave den igen, bliver det nok med noget creme fraiche eller lignende i stedet for alt det olie. Det er også sindssygt dyrt med så meget olie o_______O

Olie eller ej, så blev det til en god kage!





Jeg ville have taget et billede af kagen, da den havde fået creme på, og jeg ville også have taget et billede af et stykke, men det hele røg sgu så hurtigt ned, at der ikke var tid til at finde kameraet frem :(

Hm! og fladbrødsfrokost

Jeg har mistet alle billederne på bloggen, og det er jeg godt nok træt af. Jeg har været de seneste indlæg igennem og sat nogle billeder ind, men det er et kæmpestort arbejde, og jeg kan ikke huske, hvordan billederne stod. Så nu er der bare onde udråbstegn overalt i de indlæg, der er ikke er helt nye. Hm!

Vi fik jo fondu og sådan noget. Der var mange rester tilovers, så dagen efter kunne man snildt rulle sig en frokost af nogle af de friske grøntsager og raitaen og så ind i et af de der fladbrød. Det er ikke helt dumt, nej!


Jeg har mange blogindlæg, der ligger og venter på at blive skrevet. Så jeg må jo bare komme i gang en dag!

onsdag den 15. februar 2012

Fondu, dal og spidskål

Min blog fucker op, fordi jeg flyttede den til en anden mail i dag, så nu er nogle af billederne blevet forvandlet til et stort, ondtudseende udråbstegn. Det mærkelige er, at den kun gør det nogen gange. Jeg ved ikke, om det kun er på min computer, men det håber jeg da. Øv :(

Vi besøgte vores lokale indvandrerkøbmand eller etnisk eller whatever hvad man kalder dem her den anden dag. Det var en dejlig oplevelse! De har mange bønneprodukter, som man ikke kan få andre steder. De har også vinblade og andre ting, som jeg ikke kan huske nu. Bagefter gik vi ind i økologi-butikken (som også er etnisk, det er nemlig en, der ligner en etnisk dansker, der sidder derinde) efter noget kikærtemel.

Vi købte gule linser hos etno-købmanden, som var en pige og som sagt kikærtemel hos etno-øko-manden.

 Etno-købpigen havde også nogle fladbrød, MMMMH!!!! Man kunne få to pakker for små tyve kroner, og der er mange brød i en pakke! Vi har frosset den ene ned. Mmh... De er simpelthen så gode.

 Fladbrød!

Vi lavede fondu og nogle andre ting til aftensmad.
 Det er næsten alle de ting, vi brugte til aftensmaden.

En af de ting vi brugte var vores egen, hjemmelavede chili, som vi har groet i vindueskarmen midt om vinteren.
Vores chili før den blev hevet væk fra sin moderplante.

Vi lavede mad bl.a. fra vores nye indiske kogebog. En af tingene hedder krydrede Spidskål og er i princippet bare spidskål stegt i en wok med chili, hvidløg og muligvis flere ting. Det smagte sindssygt lækkert!
 Spidskål, mmh.

Den anden ting vi lavede hedder Linser à la Maharashtra, og er en linsedal, SOM OGSÅ SMAGER GODT!!! Det er virkelig nogle gode ting, der er i den bog. Jeg glæder mig til at lave flere af dem :3
 Linsedal

Lasse lavede også en raita af græsk (haha, temabryder) youghurt, løg, hvidløg, chili, mynte, agurk, tomat, og det var vist det, som vi brugte til spidskålen og de ting vi fonduerede.
spidskålsgøgl med youghurtgøgl

Til fonduen lavede vi en dej af hvede- og majsmel, salt, bagepulver og danskvand inspireret af en dej ham manden lavede i River Cottage. Vi lavede endnu en dej af bl.a. kikærtepulver og en masse krydderier (spidskommen, gurkemeje, koriander og den slags). Vi fik opskriften fra en bog, jeg fik til jul af min kære moder, kaldet Spis Grønt - det kaldes bogen, ikke min mor. Hun har såmænd bare et helt almindeligt navn, som to eller mindre i Danmark hedder. Og det var så dagens bonusinfo. Danmarks statisik ftw!
Få nogle billeder af dybstegte eller fonduerede ting:
 Konventionelle bønner - så kan de lære det, små skiderikker!

 Salat!

 Spinat

 Spinat og mozarella

 Grøn peberfrugt. Ej, det er gas, den er rød


Et eller andet, jeg ikke lige kan gennemskue hvad er

 Fondu in action!

 Bingo der sniger sig op på min skulder for at være med

Mozarella eller kartoffel eller sådan noget.

Salatblad

Vi stegte mange gode ting. Blomkål, svampe, squash, de andre, der minder om squash men ikke er det, og som hedder egg-plant på engelsk, tomat, mozarella, forskellige slags salat, ovnbagt kartoffel u.s.w.
Og nå ja, så fik jo fladbrød til det hele.
Det var sjovt og smagte godt, men sådan noget fondu er ikke noget, man skal have for mange gange om året. Jeg har i hvert fald ikke lyst det lige foreløbig *synker olieklump*.