tirsdag den 31. januar 2012

Garnsamleren og katten

Ikea er stedet. Så der tog vi hen i går.

Vi stod op til dette syn

Vi fandt mange gode ting i ikea, og jeg fik blandt andet nogle kasser til mit garn. Jeg troede, tre var nok, men det var det ikke. Efter at have flyttet garnet over i kasserne og farvesorteret det, har jeg stadig to bæreposer fyldt med garn tilbage, og lågene på kasserne kan ikke rigtig lukkes. Jeg har tænkt over det, og er kommet frem til, at den bedste løsning på mit enorme problem må være at lave et eller andet med alt mit garn. Hm... Eller jeg kunne udnævne mig til garnsamler. Så ville det være tilladt at købe en masse garn og bare have det liggende til at se flot og hyggeligt ud. Ja, det er også en god plan.
Det er i hvert fald dejligt, at der ikke står så mange, grimme bæreposer mere, og det er rart at kunne overskue (og farvesortere :3) sit garn.


Jeg tror, planen er at få fat i et par kasser mere, så jeg også kan have alt mit blå, lilla og grønne garn et sted. Aha, interessant.

Mig og Bingo er generelt meget gode venner, men som altid, når garnet bliver taget frem (af enten mig eller Bingo), kommer vi op at skændes om, hvem der har mest ret til garnet. Jeg vinder naturligvis altid, for jeg er stærkere end Bingo, og sådan fungerer naturen. Lær det, carnivor! Hehehe... Det er ikke så meget fordi, vi kommer op at slås, det er mere fordi, jeg kan hive hårdest, og så har jeg lidt mere snilde til rådighed.



Som nævnt, så kan Bingo godt finde på at tage garnet frem uden min tilladelse - den får hun heller aldrig. Hun har f.eks. lige været oppe og se om der var noget, hun kunne bruge i de resterende bæreposer. Det var også svært at sortere garnet i kasserne, for hun skulle jo være med - hvilket vil sige; hive garnet ud af kasserne og ned på gulvet.



For noget tid siden forsøgte jeg mig med fingerstrik. Det gik ikke just godt, den ene ting blev længere end den anden, og jeg kom aldrig rigtig videre. For at forsones med Bingo, trevlede jeg den orange hækling op på denne her:

og så bandt jeg den grønne og blå ting sammen, og gav det til Bingo.


Hun virkede lidt, men ikke helt tilfreds. 

Men hun ligger på stolen ved siden af mig nu med poterne foldet ind under brystet, så jeg tror, hun har tilgivet mig.

Hvilket garneventyr.

Hav - nu med bølger

Tillad mig at bruge et helt indlæg på en masse billeder af havet - tak.
Vi var et hurtigt smut på Als i sidste uge. Det blæste, og så kørte vi ned til noget vand, hvor det blæste endnu mere:





søndag den 29. januar 2012

CeTini

I går var Bente, Lasses mor på besøg, og hun viste os Randers, for hun kender den godt, og det gør vi ikke, men vi kender Whiterun og Riften og Winterhold College og og og... Det var ikke det, jeg skulle skrive om.
Hun tog os med på en café, der hed CeTini. Det var hyggeligt indrettet, og det var noget god mad.

De har en del vegetariske retter. Jeg fik en vegetarburger, og den virkede rent faktisk hjemmelavet. Brødet var sprødt og godt, og bøffen, som var lavet af bl.a. selleri, gulerod, kartoffel og kikærter, var også god! Ved siden af var der pommes frites. Ikke sådan nogle pulver-agtige nogen, men sådan nogle store, lækre, jeg-kan-rent-faktisk-se-at-det-her-engang-var-en-kartoffel pommes frites!

 En del af menukortet. De har også pasta, sandwich, wraps og andre gode ting!

 Og så har de det her meget interessante toilet. Det er næsten hele besøget værd. Jeg blev nødt til at tage nogle billeder med min iPhone. Jeg undskylder for kvaliteten.

Yes. Så hvis nogen bor i Randers og synes, det er totalt håbløst at finde et sted, så er det det altså ikke. CeTini ligger ved Dytmærsken overfor Føtex.

Boggøgl

Vi skulle i Kvickly. UHHH!!! Kvickly i Randers ligger i et af de hersens centre sammen med en masse andre kædebutikker. Blandt andet en Bog og Idé, som er en ikke særlig god bogbutik mere. Hvad sker der for, at bogsælgere skal sælge alt muligt andet end bøger? Det er nok kun 30 % af den butik, der rent faktisk er bøger! Man skulle lave en butik, der hed Bog og Bog istedet, så ville man da vide, hvad man kunne få!

Nå, men jeg havde et tilgodebevis til Bog og Idé fra jul. Da vi kom forbi denne butik, faldt mit blik på et bord, hvor der var en masse bøger - alle til fem kroner stykket. Vi gik rundt og kiggede længe, men det var svært at koncentrere sig og overskue, når der var så mange bøger og mennesker. Asocialitet gavner ikke i alle situationer. Men vi fandt to bøger. En om en eller anden professor, som jeg ikke ved hvem er, fordi jeg er så mikrokulturel, men som Lasse godt ved hvem er, og en med arabiske ting.
Så var der stadig mange penge tilbage, og så fandt vi nogle flere bøger, og jeg blev faktisk ret tilfreds, selvom udvalget i en boghandel nutildags jo ikke er ret stort.

 Seeee, hvad vi fandt.

 Jeg glæder mig specielt til ovenstående.

Bingo synes godt om bøger - mest til at ligge på eller bag.

I går var vi på en af de hersens caféer som de smarte, unge mennesker vist kalder dem. Det var sjovt!
Det kan være, jeg skriver om det senere o__________________________O

lørdag den 28. januar 2012

Ryderne.dk

Rydernes nye hjemmeside kom online tidligere på ugen. Man kan købe okse-, kalve-, svinekød og æblemost og få det leveret hjem til sig selv. Det er godt nok smart, hva'? 

Det er nu ikke fordi, jeg er den store kødspiser, men hvis man endelig skulle spise kød, skulle det da være kødet fra nogle dyr, der rent faktisk er blevet behandlet anstændigt, mens de var i live af nogle mennesker, der har gjort sig tanker om producentens ansvar overfor de her dyr og miljøet - og det siger jeg ikke kun fordi jeg kender dem, det er sgu ikke helt dumt det her koncept!

Hvis du ikke allerede har været der: www.ryderne.dk

tirsdag den 24. januar 2012

Status

At tage dårlige billeder med sin iPhone, fordi det ligner noget i ikke særlig høj kvalitet, når man zoomer ind er ikke godt. Men det er hygge! Altså hygge er godt. I morgen står den på Als!



mandag den 23. januar 2012

Hej Bingo

Mig: Hej Bingo, hvordan går det?

Bingo: [remain silent]

tirsdag den 17. januar 2012

Tiramisu-muffins

Der sker ikke meget, når man har ferie og er dragonborn (læs: spiller Skyrim)
I sidste uge inden nogen havde ferie, fik jeg i det mindste lavet nogle tiramisu-muffins. Se opskriften her og lav dem, for det er ikke så svært, og de smager fucking godt!!!! Alle muffins jeg nogensinde vil lave igen vil blegne i forholdt til mindet om disse.


Bingo-status: Jeg har fået nogle nye sko (med høje hæle -uuh!), og Bingo flyttede ind i æsken med det samme. Så nu ligger hun der hele tiden - udover når hun løber rundt og stritter med bagdelen og kalder på kattemænd. Løbetid... suk -.-*


Randi gav Lasse nogle gode ting til jul. Det kan være vi laver noget lækkert af det en dag. Så kan det være, jeg blogger om det. Men nok ikke, for jeg er lige blevet mindet om, at vi kan summone en assassin, der hedder Lucien Lechance og var med i Oblivion. By Sithis! :O

lørdag den 7. januar 2012

Katteklapning

Blog challenge's off.

Men se her: En guide til katteklapning

xD