torsdag den 30. juni 2011

Restaurandi

Hmm... Gad vide, om Randi får noget god vegetarmad på nogle gode vegetarrestauranter i London?

+ Er der mon nogle katte denne gang!?

mandag den 27. juni 2011

Blomsterædning

Godaften! Min allermest trofaste og (vist nok) eneste læser har udtalt, at min blog er god, så nu vil jeg skrive et indlæg mere, fordi hun synes det!
Idag vil jeg fortælle om, at vi har Morgenfruer i vores bed, og at jeg idag opdagede, at de blomstrer! Vi såede dem, fordi vi fandt en liste over spiselige blomster - som kan spises... Og så såede vi dem.

De er da meget kønne. 

Ja, kønne. Men vi har ikke spist nogen af dem. Eller det vil sige, det har vi,

 for jeg smed dem i salaten her for lidt siden. De var skidesvære at rengøre. Hvis man ikke kan lide at spise dyr er det ikke de rigtige blomster at æde, for denne fine farve tiltrækker alle mulige små fluer, og så skal man gøre dem meget rent - bladende altså.

Det så fint ud, men de smager ikke af noget. Så det er egentlig ikke så meningsfuldt at putte dem på mad. Det er i hvert fald ikke dér, jeg vil kigge efter meningen med livet, men som sagt - det så fint ud. Man kan sikkert imponere folk, hvis man putter dem på is (lavet på ens egen ismaskine for eksempel (forklaring følger)) eller sådan noget.

Så vil jeg bare lige sige, at Frede Hund Hansen godt kunne lide de blomster!

Godnat!

lørdag den 25. juni 2011

Dild overkill part 2

Vi har sået så åndssvagt meget dild, at vi ikke kan følge med, og vi har så åndssvagt mange kartofler også. Men det er hyggeligt, for det er jo nogle gode ting.




 Grundet disse store mængder af dild og kartofler, skal vi i aften have kartoffelsalat med dild,

 Salat med dild,

 Dild til nye kartofler

Og dilddip til chips.

Overkill.

Status: student

Ja, som bekendt for nogen har jeg nu mulighed for fri afbenyttelse af studenterlivets glæder! Eller det vil sige, at jeg ikke har nogen hat, så jeg kan ikke få gratis øl, jeg har ikke nogen konkret klasse, så jeg skal ikke køre i sådan en vogn, jeg var ikke med til afskedsfesten, jeg var ikke med til dimissionen, jeg har ikke engang fået mit eksamensbevis endnu. Whatever - jeg kan komme ind på stort set alle uddannelser med mit latterligt høje snit - og de sagde, at man ikke kunne tage en HF med 30 % fravær? Pfft!
 Jeg fik en stor buket roser af min far og hans kone, og jeg fik en enkelt rose med en blå hat af min mor ^^ Jeg tror ikke, jeg har fået roser for noget, jeg har gjort før... -.-*
Jeg fik også mange andre ting. Jeg kan næsten ikke nævne dem alle her, for det ville være pinligt at offentliggøre, hvor forkælet jeg er. Men jeg kan sige, at jeg har fået nogle rigtig gode ting, og at det kan betale sig at blive student ;3

 Den bedste gave var, at min mor kom helt fra Als for at fejre mig. Og hun var jo enormt stolt, som man kan se på billedet. Eller måske prøvede hun bare at slippe væk fra kameraet? Hm...?

Ja, og min kæreste Lasse synes jo også, dagen var anledning til sand fest! Eller... Altså... Ja...

Aldrig mere HF-tag på denne blog! xD

lørdag den 18. juni 2011

Enormt spændende blogindlæg

Som vi alle ved er det enormt spændende at befinde sig på motorvejen. Af denne grund har Lasse og jeg fundet ud af, at når det bliver for sindsbedøvende, kan man begynde at følge efter folk!
Derfor vil jeg skrive et helt indlæg om at køre på motorvejen.



Vores første offer. Vi fulgte efter ham et godt stykke tid, men da vi nærmede os Randers, blev vi enige om at finde en anden, så vi overhalede ham her.

Han tog dog revance og overhalede igen. OWNED!

Vi fandt vores andet og sidste offer lige nord for Randers. Han fortsatte, da vi drejede af...
Men livet på motorvejen er jo ikke lutter efterretningsarbejde.



Lidt landskab er der jo uden for motorvejens mange muligheder.

Men hvis naturen bliver for pågående, skal de kære landmænd nok få sat en stopper for det!


Og så sådan et fint solnedgangslys på ens kæreste :3
Åh, motorvejens glæder!

fredag den 17. juni 2011

Fennikel og rösti

I mandags tænkte jeg, at jeg hellere måtte få noget rigtig mad, når jeg skulle til eksamener hele ugen, så jeg lavede Rösti, fennikel med pinjekerner og forårsløgspesto.

Først rev jeg kartoflerne. I opskriften stod der 10 store kartofler - jeg brugte 15 mindre. Da jeg skulle i Kiwi efter pinjekerner, lod jeg kartoflerne stå i et kaffefilter imens, jeg var væk, så væden blev trukket ud af dem.
Da jeg lagde den første rösti på panden var det enormt svært at vende den, og jeg tænkte desperat, at jeg skulle til at blande æg i, men jeg rustede mig med tålmodighed og ekstra olivenolie, og så gik det godt nok. (Jeg beklager det dårlige billede).
Jeg fandt opskriften på röstien her. Det er en supersimpel opskrift, og det fungerer ret godt, synes jeg.

Vi havde fire bundter forårsløg liggende, så jeg tænkte igen lidt desperat, at man kunne da lave pesto af dem. Jeg skar dem først groft ud, så min blender kunne tage dem.

Så blendede jeg, og tilføjede pinjekerner, salt, olivenolie og citronsaft. Jeg fortryder nu, at jeg ikke lavede en mindre portion i morteren - jeg synes, det bliver meget mere lækkert i morteren.

Men det fik en flot farve, og smagte (sjovt nok) lidt ligesom ramsløgpesto. Det var meget stærk. Jeg ved ikke, om jeg skulle have brugt flere pinjekerner eller sådan noget, men jeg brugte det på röstien med et tyndt lag, og bagefter på ostemadder (tyndt).

Da jeg skulle lave fennikel-tingen, startede jeg med at riste pinjekernerne på en pande, og så skulle man hælde tamari (som jeg oversatte til soya) henover.

Så skulle man skære fenniklen (hvordan satan bøjer man det ord!?) i en centimeter tykke skiver. Jeg er ikke så god til at måle sådan nogle ting, men jeg forsøgte. Herefter skulle det på panden med olivenolie og hvidløg i skiver.

Det blev til et okay måltid. Jeg har aldrig gennemskuet, hvordan man finder ud af, hvad der passer sammen, og jeg har aldrig lavet noget med fennikel før, og har muligvis et lidt anstrengt forhold til det. Men det var okay!
Jeg fandt fennikel-opskriften her.

Men det gik dårligt til 2 ud af 3 eksamner, så jeg vil ikke råde folk til at lave disse retter med henblik på noget som helst med eksamen x]

mandag den 6. juni 2011

Eksamen

Jeg skal til eksamen i religion om halvtreds minutter. Jeg er så skidenervøs. Jeg har overhovedet ikke forberedt mig. Nu skal jeg op på skolen. Jeg er muligvis bange.

Dild overkill og ræddiker igen

JA, som sagt, havde vi ræddiker til overs fra vores kære køkkenhave, og dem smørdampede vi sammen med salvie IGEN! Her er de rå ræddiker:

Man kan godt lade være med at skrælle dem, blev vi enige om. Det er et kæmpestort arbejde at skrælle dem, og det ser pænere ud, når det bevarer skrællen.


Vi har latterligt meget dild i vores bed, så Lasse hentede en stor portion til nye kartofler.

Jeg prøvede at få Frede Hund Hansen til at hjælpe os af med dilden, men det fungerer ikke så godt med lag lukketid og kameraet i den ene hånd og slet ikke, når Frede ikke gider spise dilden :,(

fredag den 3. juni 2011

Ræddiker

Vi skulle bare lige tynde ud i vores ræddiker i køkkenhaven, og så fik vi helt vildt mange med tilbage. Så smørdampede vi dem sammen med salvie, og det smagte godt. Der er flere ræddiker tilbage.

torsdag den 2. juni 2011

Berømthedskuller

Jeg glemte helt at informere om, at jeg nu er blevet en meget anerkendt fotograf i nogle kredse (min egen), og at mine usædvanlige og kunstneriske billeder bliver brugt i offentlige sammenhænge, og jeg behøver ikke engang at sympatisere med Hitler! Så nemt kan livet leves. Jaja. Det er hårdt at være en mediepersonlighed, det ved vi jo. Hvis man klikker på ovenstående link, vil alt dette ævl ikke give mere mening.

Og så at jeg er færdig med den femte Harry Potter-bog, og resten ligger hjemme ved min mor, så jeg kan først få dem, når hun kommer og siger: "Næh, du er student", d.21. Juni :,(
Jeg SAVNER at læse i de bøger!

Og min mor er blevet rådet til af særdeles vigtige og inflydelsesrige personer (mig selv) til at købe et hus i nærheden af, hvor undertegnede skal bo, men jeg vil ikke lægge et link op til huset, fordi jeg ikke vil have, at det bliver solgt. Muahahaha...

Ny blog

Lasse og jeg så filmen Julie & Julia, som handler om en, der laver alle retter i en kogebog og blogger omkring det, her den anden dag. Så blev vi enige om at gøre det samme med en vegetarkogebog (Lasse spiser kød, men er ofte underlagt mit nådesløse vegetarregime).
Så nu har vi oprettet en blog: http://kogebogschallenge.blogspot.com/
Yes.
Vi laver opskrifterne fra denne bog:

Der er 112 opskrifter i bogen, og vi laver den første i aften, tror jeg. Jeg er bange, fordi jeg så bliver nødt til at spise blåskimmelost og gorgonzola, som jeg ikke kan fordrage! Og sennep! Og de bruger ofte parmesanost i kogebogen, hvilket betyder, at jeg - som vegetar - må redigere en smule i opskrifterne, så det bliver ikke helt true. Men jeg kan altså heller ikke gøre for, at folk ikke fatter, at vegetarer ikke spiser døde dyr! Men hey, Lasse kan spise det med dyr x]
I slutningen af bogen er der et kapitel om desserter, hvor man selv skal lave is, så vi bliver naturligvis NØDT til at købe en ismaskine. Det er af allerhøjeste nødvendighed! De er vist normalt ret dyre, men man kan få en billig en her, hvilket i øvrigt er en mesterlig hjemmeside! Jeg har en forudanelse om, at jeg kommer til at bruge en fin portion penge på den side...
Nå... Ja...
Nu skal jeg læse geografi.
Jeg var forresten oppe i mit eksamensprojekt (tværfagligt mundtligt projekt i - for mit vedkommende - religion og historie om, hvor onde de kristne var over for muslimerne i perioden 1000-1200 i og omkring Jerusalem) her for en uges tid siden. Det gik pissedårligt, men jeg fik 10 alligevel.
Tre uger or so, og så er jeg for evigt færdig!

Det er godt nok lang tid siden, jeg har skrevet så meget tekst.
Wohoo! Atmosfæren!