tirsdag den 31. januar 2012

Garnsamleren og katten

Ikea er stedet. Så der tog vi hen i går.

Vi stod op til dette syn

Vi fandt mange gode ting i ikea, og jeg fik blandt andet nogle kasser til mit garn. Jeg troede, tre var nok, men det var det ikke. Efter at have flyttet garnet over i kasserne og farvesorteret det, har jeg stadig to bæreposer fyldt med garn tilbage, og lågene på kasserne kan ikke rigtig lukkes. Jeg har tænkt over det, og er kommet frem til, at den bedste løsning på mit enorme problem må være at lave et eller andet med alt mit garn. Hm... Eller jeg kunne udnævne mig til garnsamler. Så ville det være tilladt at købe en masse garn og bare have det liggende til at se flot og hyggeligt ud. Ja, det er også en god plan.
Det er i hvert fald dejligt, at der ikke står så mange, grimme bæreposer mere, og det er rart at kunne overskue (og farvesortere :3) sit garn.


Jeg tror, planen er at få fat i et par kasser mere, så jeg også kan have alt mit blå, lilla og grønne garn et sted. Aha, interessant.

Mig og Bingo er generelt meget gode venner, men som altid, når garnet bliver taget frem (af enten mig eller Bingo), kommer vi op at skændes om, hvem der har mest ret til garnet. Jeg vinder naturligvis altid, for jeg er stærkere end Bingo, og sådan fungerer naturen. Lær det, carnivor! Hehehe... Det er ikke så meget fordi, vi kommer op at slås, det er mere fordi, jeg kan hive hårdest, og så har jeg lidt mere snilde til rådighed.



Som nævnt, så kan Bingo godt finde på at tage garnet frem uden min tilladelse - den får hun heller aldrig. Hun har f.eks. lige været oppe og se om der var noget, hun kunne bruge i de resterende bæreposer. Det var også svært at sortere garnet i kasserne, for hun skulle jo være med - hvilket vil sige; hive garnet ud af kasserne og ned på gulvet.



For noget tid siden forsøgte jeg mig med fingerstrik. Det gik ikke just godt, den ene ting blev længere end den anden, og jeg kom aldrig rigtig videre. For at forsones med Bingo, trevlede jeg den orange hækling op på denne her:

og så bandt jeg den grønne og blå ting sammen, og gav det til Bingo.


Hun virkede lidt, men ikke helt tilfreds. 

Men hun ligger på stolen ved siden af mig nu med poterne foldet ind under brystet, så jeg tror, hun har tilgivet mig.

Hvilket garneventyr.

2 kommentarer:

  1. Jeg synes, at det her indlæg er et særligt godt indlæg. Fyldestgørende, uddybende og gode billeder. Det sætter jeg pris på.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg sætter pris på positiv kritik eller ros, som andre kalder det!

      Slet