torsdag den 2. juni 2011

Ny blog

Lasse og jeg så filmen Julie & Julia, som handler om en, der laver alle retter i en kogebog og blogger omkring det, her den anden dag. Så blev vi enige om at gøre det samme med en vegetarkogebog (Lasse spiser kød, men er ofte underlagt mit nådesløse vegetarregime).
Så nu har vi oprettet en blog: http://kogebogschallenge.blogspot.com/
Yes.
Vi laver opskrifterne fra denne bog:

Der er 112 opskrifter i bogen, og vi laver den første i aften, tror jeg. Jeg er bange, fordi jeg så bliver nødt til at spise blåskimmelost og gorgonzola, som jeg ikke kan fordrage! Og sennep! Og de bruger ofte parmesanost i kogebogen, hvilket betyder, at jeg - som vegetar - må redigere en smule i opskrifterne, så det bliver ikke helt true. Men jeg kan altså heller ikke gøre for, at folk ikke fatter, at vegetarer ikke spiser døde dyr! Men hey, Lasse kan spise det med dyr x]
I slutningen af bogen er der et kapitel om desserter, hvor man selv skal lave is, så vi bliver naturligvis NØDT til at købe en ismaskine. Det er af allerhøjeste nødvendighed! De er vist normalt ret dyre, men man kan få en billig en her, hvilket i øvrigt er en mesterlig hjemmeside! Jeg har en forudanelse om, at jeg kommer til at bruge en fin portion penge på den side...
Nå... Ja...
Nu skal jeg læse geografi.
Jeg var forresten oppe i mit eksamensprojekt (tværfagligt mundtligt projekt i - for mit vedkommende - religion og historie om, hvor onde de kristne var over for muslimerne i perioden 1000-1200 i og omkring Jerusalem) her for en uges tid siden. Det gik pissedårligt, men jeg fik 10 alligevel.
Tre uger or so, og så er jeg for evigt færdig!

Det er godt nok lang tid siden, jeg har skrevet så meget tekst.
Wohoo! Atmosfæren!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar