mandag den 31. januar 2011

Hvad lavede jeg idag version 2.0

Jeg prøver mig med dagens 'blog challenge' igen, for sidst jeg skrev, var jeg meget påvirket af at have arbejdet i lang tid med min kemi-rapport og så sidde fast i slutningen, men jeg lagde mig ind i soveværelset og lå og tænkte over de store spørgsmål i livet og kom frem til, at jeg jo skal have min kemilærer til timer i morgen, så jeg kan spørge ham der, og så kan jeg også få at vide, hvordan han gerne vil modtage den.

Da jeg havde fundet ud af det, joinede Lasse mig, og så udfordrede jeg ham - jeg er stærkere end dig-agtigt, og så tabte jeg, og så var jeg glad.

Her er der et billede af mit ryatæppe - jeg vil godt lige sige, at jeg ikke er kommet så langt:


Nu har vi en eksperimental-gratin i ovnen, og når vi har spist, skal Lasse læse højt for mig i bind 2 af His Dark Materials som på dansk hedder Skyggernes Kniv (det hedder bind 2 - jeg ved ikke, hvad man kalder serien på dansk), og så skal jeg videre med mit ryatæppe. Jeg kan godt læse selv, jeg synes bare, det er hyggeligt at få læst op! Og Philip Pullman har skrevet de der bøger!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar